Klar til at lege som en viking? Hop med i tovtrækning, kast ringe og knæk hemmelige runer – alt sammen ude på den ægte vikingeborg.
På Vikingeborgen Trelleborg venter en hel vogn fyldt med lege og udfordringer, som vikingerne selv ville have elsket. Prøv kræfter med kongespil, find ud af hvilke planter der er giftige, og se om du kan oversætte vikingernes hemmelige skrift. Der er lege for alle – nogle kender du sikkert, andre har du aldrig prøvet før. Tag dine klassekammerater med og find ud af, hvad du duer til som viking.