Træd ind i vikingetiden
Oplev Harald Blåtands ringborg og forstå historien

Praktisk information
Godt at vide inden jeres besøg på Trelleborg.
Undervisningen foregår primært udendørs i den rekonstruerede landsby eller i langhuset og strækker sig fra rundvisninger, 1,5 times forløb til hele dage og lejrskoler. Undervisningen inddrager eleverne og er genstands- og dialogbaseret med fokus på et højt fagligt niveau, bevægelse og praktisk håndværk.
Trelleborg udvikler løbende aktiviteter og undervisningsforløb. Vi lægger vægt på at tilpasse vores undervisning til de enkelte alders-og børnegrupper, samt uddannelsestrin. Du kan supplere den almindelige undervisning med relevant faglig viden, autentiske genstande, kopier og rekonstruktioner, hands-on og engagerede formidlere. Vi arbejder med fælles mål og anvender varierende metoder, både didaktisk og pædagogisk.
Der påregnes et beløb pr. undervisningsforløb, men der er gratis entré på Trelleborg for skoleelever, samt gratis entré for to af klassens undervisere.
Vælg efter emne
- Mød vikingernes guderHvad troede vikingerne på, og hvilke historier fortalte de rundt om bålet i de lange vinteraftener? Et levende og inddragende forløb, hvor børnene møder de nordiske guder gennem teater, dialog og vikingelege.

- FortælleteaterLær om vikingernes mytologi gennem dukketeater, hvor eleverne selv er med til at fortælle. Fenrisulven løber løs, og guderne har brug for hjælp – kan jeres elever redde dem?

Gratis materialer
Om vikingetiden og Harald Blåtand
Vikinger og guder
Børnehaver og 0. klasser.
Gratis undervisningsmateriale om vikinger og nordiske guder for børnehaver og 0. klasser. Kan bruges som del af et besøg på museet - eller hjemme i børnehaven eller på skolen.
Vikingernes møde med andre kulturer
3. til 5. klassetrin.
Undervisningsmaterialet omhandler vikingernes møde med andre kulturer for 1000 år siden. Der fortælles om vikingernes liv som bønder, håndværkere og handelsfolk. Desuden skildres byernes opståen, kongemagtens betydning for samfundet og religionsskiftet. Hæftet er fyldt med små opgaver til eleverne. Skrevet af Mette Bach, Nadia Haupt og Marlene Kramm. Udgivet af Nationalmuseet og Skoletjenesten 2005. 24 sider.
Undervisningsfilm om Harald Blåtands Jelling
3. til 6. klassetrin.
Undervisningsfilmene præsenterer forskellige indgange til emnet "vikingernes Jelling". Filmene er 5-10 minutter lange, og kommer omkring de vigtigste problemstillinger. Afslutningsvis bliver man mødt af et åbent spørgsmål, der giver mulighed for at fortsætte diskussionen i klassen.
Vinkler på vikingetiden
Ungdomsuddannelserne
Indholdet på denne side er udarbejdet i tilknytning til Nationalmuseet og Skoletjenestens undervisningsantologi ”Vinkler på vikingetiden”. Antologien henvender sig primært til ungdomsuddannelserne i fagene historie, religion og samfundsfag.
Du kan hente antologien som e-bog (gratis), finde opgaveforslag, kildesamling og litteraturliste. Se også Nationalmuseets undervisningstilbud, der er udviklet med særligt henblik på arbejdet med antologien.
Vikingemotiver til udprint
Her finder du 11 motiver fra vikingernes verden, lige til at printe ud og farvelægge. Motiverne kommer bl.a. fra runesten og smykker fra vikingetiden.
Materialer til temauge
I disse hæfter kan du finde ’før-under og efter’ materiale for en temadag/uge på vikingeborgen Trelleborg. Det er muligt at bruge programmer og undervisningsmaterialet til andre årgange og i færre dage.

Tag Kulturbussen til Trelleborg
Spørgsmål og booking
Hvis du har spørgsmål til vores forløb, faciliteter eller andet, er du velkommen til at kontakte os her:
+45 41 20 63 93