Bålet knitrede, og krigerne snorkede. I langhuset hvilede og ventede de på Harald Blåtands næste kommando.
Langhuset er en rekonstruktion af et af de 31 huse, arkæologer har fundet ved Trelleborg. Træd indenfor i denne tidslomme, der sender dig tilbage til vikingetiden for 1.000 år siden, hvor riget Danmark lige var blevet samlet, og den tyske kejser mod syd truede. Her holdt vikingerne sig klar til kamp.
1.
Træd ind i vikingernes hverdag
Når du træder ind i langhuset, spoles tiden tilbage til 900-tallet. Dengang sov, spiste og samledes vikingerne omkring bålet, der var placeret i midten af huset. Tre rum opdeler de 29,6 meter, hvor vikingerne nok tilbragte deres tid, før og efter træning.

3.

Foto: Jonas Christiansen, Vikingeborgen Trelleborg
Danmarks ældste rekonstruerede langhus
Arkæologer fandt spor efter 31 langhuse omkring Trelleborg, 16 i ringborgen og 15 i forborgen. Det tyder på, at der har været meget liv og leben tilknyttet stedet. Arkæolog og tidligere direktør på Nationalmuseet, Poul Nørlund, fik opført dette rekonstruerede langhus, som stod færdigt i 1942. Senere udgravninger har vist, at støttestolperne langs ydervæggene ikke er korrekte. De har været skråtstillede og støttet mod den tagbærende rem. Vi er aldrig færdige med at lære mere om fortiden.

Foto: Jonas Christiansen, Vikingeborgen Trelleborg
Lukket i dag
Lukket
Entrébillet

